«

»

aug 02

When life gets your Apples lemons – iRepair

De dårligste dage starter altid om morgenen. Det sagde min morfar altid. Heldigvis slutter de igen allerede samme aften. Det sagde han ikke, men det har jeg lært af livet.

Og denne morgen startede en bølge af hendelser, der får mig til at tænke, at dette var en af den slags dage. Nu er det heldigvis aften, og siden jeg kan skrive dette, så endte alt godt trods dårligdom.

Jeg sad på køkkenbordet og gumlede på en pære inden jeg skulle på studiet. Igår var første skoledag, og selv om jeg er glad for min uddannelse, er skole ikke dét jeg glæder mig mest over her i livet.

Så jeg sad der, og gumlede, og havde ikke opdaget, at min iPhone lå og vippede på kanten af vasken. Nede i vasken var der en balje med vand, som jeg ikke havde fået tømt efter opvasken.

I det jeg hoppede ned, for at tage overtøj og taske, sagde det et plop, og min mobil var gået til bunds. Æble over bord. Jeg fik fisket den op og lagt den på radiatoren. Det virkede ikke rigtigt, og jeg tog den med mig til KU. Efter skole tog jeg til Valby, og fik den indleveret ved iRepair, der lovede at lave den inden for en times tid. Jeg havde en gammel mulberry med, som jeg brugte i stedet, og for at muntre mig op selv op, gik jeg forbi grønthandleren og købe kirsebær for 35 kr. og satte mig på en bænk.

Jeg kiggede på folk der gik forbi mens jeg gumlede. På den anden side af gaden, sad en mand på en bænk med en øl i hånden. En vogn der nok skulle ind til grønthandleren stoppede for rødt, og bagsmækken sprang op, og to store kasser citroner væltede ud da bilen i samme øjeblik igen satte i gang. De trillede ud over vejen og lå mellem mig og manden på bænken.

“When life gives you lemons…” mumlede han, og tømte resten af sin flaske.


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/kasmatic.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3595